DEN NYE KAPTAJN PÅ SKUDEN

TIRSDAG DEN 14 OKTOBER  KL 18.30

Vi afholdte Årsmøde på HOLM's med følgende dagsorden:

Valg af dirigent
Formandens beretning
Valg af lokalbestyrelsesformand (Per genopstiller ikke, bestyrelsen foreslår
Jakup som ny formand)
Genvalg af næstformand
Valg af lokalaktivitetsaktivitetsformand
valg af suppleant til bestyrelsen
uformel snak om fremtid og indhold

Afdelingen havde fået 20 liter special bryg fra Ørbæk bryggeri. Denne bryg er lavet i anledning af Danske Ølentusiasters 10 års jubilæum, og afdelingen sender en venlig tanke til Ørbæk bryggeri for det fine bryg, som blev omdelt under årsmødet.

John Kistvad blev valgt til dirigent, og kunne konstatere at årsmødet var lovlig indkaldt og beslutningsdygtigt. Dernæst kunne dirigenten meddele at den afgående formand ikke kunne komme på grund af arbejde.

John Kistvad gennemgik det forgangne års vigtigste begivenheder, og dette måtte passere for beretning, som blev godtaget.

Da Per Rahbæk ikke længere kunne fortsætte, skulle der vælges en ny formand, og bestyrelsens forslag faldt på Jakub Suni Niclasen, som blev valgt in absentia med bifald.

Næstformanden blev genvalgt, og der blev nyvalgt en suppleant Henning Andersen. og aktivitetsudvalgsformanden blev genvalgt. Herefter var den nye ledelse af afdelingen på plads.

Mødet foregik med deltagelse af regionsformanden Michael Gorm Nielsen, som i sit indlæg gave både ros og lidt blidt ris til afdelingen. Ros for at afdelingen på sin egen stille måde fik afholdt en del møder med god indhold og pæn deltagelse, og ris for måske ikke at være så udadvendte, og ikke udnyttede det potentiale afdelingen havde for at hverve nye medlemmer. Michael takkede Peer for sit 2 årige formandsskab og havde medbragt et par gode flasker øl, som deltagerne efter nogen tids drøftelse blev enige om ikke at drikke i ex formandendens fravær.

Eftervalget overgik forsamlingen til almindelig snak om foreningens fremtidige indhold, medens der blev serveret ølgryde med pølser og mos samt smagt 5 fine fynske øl.

Vi fik ikke has på Ørbæks øl, så der står en kasse til en anden god gang. Det er rart at have lidt øl på kistebunden.

HØJT SKUM OVER LILLEBÆLT